Om Bruhns Galleri

Navn: Gerda Bruhn, 68 år, autodidakt og har malet igennem ca. 30 år.
Jeg har ingen intentioner om at blive udlært. Derfor forsøger jeg til stadighed at tilegne mig nyt viden via øvelser, kurser, litteratur og anden form for inspiration.

Jeg er mest til ”livlige” farver, og bruger dem gerne. Samtidig inddrages mange materialer i frembringelsen af billederne. Eks modelleringspasta, gele, sand, eller hvad jeg lige finder spændende. Andre gange maler jeg bare med en ganske almindelig pensel, spartel og maling.

Jeg anvender både akryl, olie, akvarel mf.

Jeg oplever glæden ved alle farverne og fornemmelsen af at få lov at udsprudle min livsenergi, der er drivkraften, og så kan jeg jo bare håbe, at andre bliver i godt humør af at se mine billeder.
Jeg holder mest af at male det, der lige nu falder mig ind, men jeg maler dog også efter bestilling.

Jeg holder kurser – når jeg har lyst – og tid. Kurserne henvender sig til voksne og dels til børn.

Som regel laver jeg lærrederne fra grunden. Dvs. opspænder og grunder. Der er svæverammer omkring de fleste af malerierne.

Jeg er b.la uddannet sygeplejerske, sundhedsplejerske og human ernæringsdiplomuddannet, rygestopvejleder, et årig systemterapeutisk uddannelse og Marthe Meo terapeut. I mit ” rigtige” arbejdsliv er jeg selvstændig med “Sundhedspaletten” – læs mere på: Sundhedspaletten.dk