Fra skitse til færdigt arbejde

 

6. stepPå kurset “Fra skitse, til færdigt arbejde

lærer du hele processen med at lave forberedende skitser til dine malerier, forberedelse af bunden og selvfølgelig selve farvelægningen.

Du vil blive præcenteret for viden om perspektivering eksempelvis i forbindelse med bygninger.

Vi vil komme omkring det at skabe dybde mellem for, mellem og baggrunde

Principper vedrørende at farvelægge himler og vand er ikke altid så ligetil, men….

Træer er ikke bare lige stammer der er brune, så det får du også viden omkring

Hvad skal “drage” beskuerens øje? altså hvor er brændpunktet i dit maleri

samt meget mere

Du vil blive undervist af 2 erfarne undervisere (Jens Andersen og Gerda Bruhn)

Vi mødes i Bruhns Galleri Tingstrupvej 27 7700 Thisted tirsdag d. d. 23.8 kl 16.30 – 18.00 hvor vi fortrinsvis skal tegne skitser.

Vi vil lægge ud med en lille tur i Christiansgave, hvor du vil kome til at lave skitser af skovstier, træer, måske en lille skulptur eller hvad du har lyst tid. Måske finder vi et sted med et bybillede eller – bare roligt, der er nok at vælge mellem.

Vi mødes igen i Bruhns galleri tirsdag d. 30.8 kl. 16.30 – 18.00 og tirsdag d. 6. 9 kl. 16.30 – 18.00

Denne gang skal skitserne over på dit lærred, og du skal i gang med hele farvelægningen – altså færdiggørelse af dit kunstværk

Du skal selv medbringe:

Skitsepapir i A4 størrelse samt en hård plade som underlag

Blyanter i forskellige hårdhedsgrader også kaldet H

viskelæder (blødt)

Lærred(er) minimum 40×40 cm men gerne større

Pensler i forskellige størrelser, meget gerne fra 1,5 cm til helt tynde

Palette til farver

Akrylmaling meget gerne i GRUNDFARVERNE som er:

  • Røde: Crimson
  • Cadmium red
  • Gule: Lemon yellow
  • Cadmium yellow
  • Blå: Ultramarin
  • Phthalo blue
  • Titanium hvid
  • Sort

Jeg oplever meget ofte til mine malekurser at kursisterne medbringer blandingsfarver, som de har købt tilfældigt. Mange gange kan de da også bruges, men du vil aldrig kunne blande netop DIN farve ud af blandingsfarver, og eks. grønne farver bliver ofte meget grumsede og udefinerbare i farverne når man blander blandingsfarver. DERFOR er det en rigtig god ide at “invistere” i de oprindelige farver.

Der er som du kan se 2 forskellige røde, gule og blå farver – de kolde og de varme, og hvis du har alle disse, kan du lave så at sige alle farver.

Prisen for de 3 gange er pr person: 400 kr. som betales ved tilmeldingen der er bindende. Konto nr 9118 0000108219 husk navn på!

Venlig hilsen Gerda Bruhn Bruhns Galleri